Prædikener
Læsekreds
Nørkleklub
Dåbsklude
Kirkens kor
Babysalmesang
Børnekonfirmander
Konfirmander
Kirkegården
Menighedsrådet
Seest lokalhistorie
Arkiv kirkeblade

 

Kirkekontoret:
Kirketoft 2, Seest
6000 Kolding.
Tlf.: 75 52 47 07
Åbent:
Man. – torsdag 9.00-12.00
Torsdag tillige 16.00-18.00
Fredag lukket

Folkekirken.dk
Koldingprovsti.dk

 

 

 

Afsked med sognepræst Borgny Brünings-Hansen

Borgny er blevet præst for den færøske menighed i København og for færinger på rigshospitalet. Derfor er hun, Thomas, Anna Dorthea og Johannes flyttet til København. Hun sender os her en hilsen om sine 10 år som sognepræst i Seest og vi siger på vores side: TUSIND TAK Borgny for dit engagement og dit præstearbejde i Seest.

Borgny skriver: Et menneske er som en vaniljekrans. En vaniljekrans består af en åbning i midten, med dejen rundt omkring. Et menneske er sig selv og de relationer vi har. De mennesker vi lever og arbejder iblandt, er med til at gøre os til dem vi er. Når vi er enige og når vi diskuterer gør vi os selv gældende i en sammenhæng.

Seest sogn var det første sted, jeg prøvede mig selv af som præst. Her fik jeg de første udfordringer og de første glæder i min gerning. Fra første færd blev jeg taget godt imod, både af menighed, medarbejdere og menighedsråd. Og jeg mødte stor omsorg fra min kollega Kristina Nilsson og hendes familie.

Seest var et godt sted at begynde som præst. De klassiske opgaver med gudstjenester, begravelse/bisættelser, dåb, vielser og undervisning af konfirmander var der mange af. Og der var ikke tid til at være alt for nervøs, eller tænke alt for meget over tingene, for så ringende telefonen og en ny opgave bød sig til. Arbejdet som præst kan man kun delvist øve sig på, for hver situation er ny. Intet dødsfald er en rutine, hver dåb en fest for et særligt barn og alle par der skal giftes har hver deres historie.

En særlig situation, jeg oplevede i sognet, var da vi markerede 1 års dagen for fyrværkerikatastrofen. Interessen for markeringen var stor i medierne. Jeg blev ringet op af TV- og radiostationer, som spurgte til mine overvejelser i forbindelse med den gudstjeneste der skulle være. På et tidspunkt kunne jeg mere ikke samle mine tanker og flygtede ind i kirkerummet. Kirkemurene har været ramme om menneskers sorg og glæde i mange 100 år og den stilhed og den ro jeg mærkede dér, gav mig fornyet mod.

1 års markeringen af fyrværkeri katastrofen var en dag, hvor alvoren satte dagsordenen. Andre gange har der været mere fest og farver. F.eks. ved børnegudstjenesterne, hvor jeg har været klædt ud som fisker, har haft Kaj og Andrea med i kirken og hvor graveren har pyntet kirken med flag og balloner, for at fejre kirkens fødselsdag i pinsen.




Det nye sognehus gav nye muligheder. Det var en glæde for mig at se Lone Mørkøres billeder, med motiver fra Færøerne, udstillet i sognehuset. Ved lasagnespisning efter børnegudstjenesterne er det altid hyggeligt at snakke med børn og forældre. Og den sidste oplevelse jeg fik med fra Seest var kirkefestivalen, som samlede mange fra sognet til foredrag, musik og underholdning for børn. Det var sjovt at være med til.

Alle jer i Seest, som har været en del af min vaniljekrans, vil jeg sige en tak. Pårørende, dåbsfamilier og brudepar som vist mig tillid i forbindelse med store begivenheder i jeres liv. Menighedsrådet som har været interesseret og støttende. Medarbejdere som har været med på de ting, jeg har foreslået og mange gange kommet med nødvendige justeringer og forbedringer af min idéer. Alle som har været med til at lave lasagne i metervis til børnegudstjenester. Og sognepræst Kristina Nilsson som har været en meget god kollega og samtaleparter.