Prædikener
Læsekreds
Nørkleklub
Dåbsklude
Kirkens kor
Babysalmesang
Børnekonfirmander
Konfirmander
Kirkegården
Menighedsrådet
Seest lokalhistorie
Arkiv kirkeblade

 

Kirkekontoret:
Kirketoft 2, Seest
6000 Kolding.
Tlf.: 75 52 47 07
Åbent:
Man. – torsdag 9.00-12.00
Torsdag tillige 16.00-18.00
Fredag lukket

Folkekirken.dk
Koldingprovsti.dk

 

 

  VESTERVANG – Et nyt stærkt fællesskab



Vestervang, Holbergsvej 2, har i fælleshuset en hyggelig cafe, og kirkebladet har besøgt denne for at få en snak med nogle af beboerne og mærke stemningen.

Jeg blev modtaget med åbne arme, og blev straks placeret ved det veldækkede kaffebord, med wienerbrød, rababerkage og småkager.
Ved hver kuvert var der stillet en blomst, som deltagerne måtte tage med hjem
Jeg var så heldig, at blive inviteret til kaffe en torsdag eftermiddag kl. 14.30.Ældresagen var også på besøg, og havde fra kl. 14.00 holdt foredrag om, hvordan det fungerer med at få en besøgsven til at spise sammen med en.

Under kaffen fik jeg en snak med beboerne.
Inge Sørensen på 85 år. Inge er en ægte Seest borger, idet hun er født Baggesensvej. Sammen med sin mand, boede hun mange år på Vangsvej. Efter sin mands død i 1999, boede hun selv i huset, indtil hun solgte det 2008, hvorefter hun flyttede til Vestervang. Inge har to sønner på 60 og 54 år, og hun har 4 børnebørn, 2 piger og 2 drenge, som hun holder utrolig meget af.
Else Marie Larsen på 82 år er født i Sdr. Bjert og har boet på Vestervang i 15 år. Det aktive arbejdsliv har været inde for landbrug og hotelbranchen. Boede 32 år på Christoffer d. 2`s Vej. I 8 år var hun formand for foreningen Vestervang og 5.1/2 år som næstformand.
To af beboerne, Elly Hermansen og Monica Jensen, har lige været 8 dage på Senior Højskole Rude Strand. Deltog bl.a. i sangundervisning og et kursus der hedder ”Åbne sit hjerte”.
Så kom ikke og sig, at det ikke er nogle aktive seniorer, der bor på Vestervang.


Snaps må der til!
Der kom julelys i øjnene på Erna på 94 år, og Gerda på 93 år, da Jytte Munch åbnede køleskabet og fandt snapseflasken frem. De klare dråber blev hældt op i glassene og blev nydt med stor velbehag.
Aldersgruppen, som var på besøg i cafeen, var lige fra 66 år til 94 år.
Bente Pallesen på 66 år er tidligere frisør i Dalbygade. Bente holder utrolig meget af Seest Sogn, og har boet på Bredevej. Derfor var det helt naturligt, at flytte ind på Vestervang. Desværre har Bente haft en blodprop, og går derfor til genoptræning og er aktiv inden for svømning og gymnastik.
 

 

Judith har givet Vestervang et helt nyt sammenhold
Jeg kunne mærke på stemningen, at beboerne er utrolig glade for at komme i cafeen. De frivillige hjælpere gør et stort stykke arbejde for at beboerne har et dejligt og gæstfrit værested.
Judith Jørgensen, som har opfundet og driver cafeen, modtog tilmelding til en pinsefrokost, som hun selvfølgelig stod for, og beboerne fik nu noget mere at se frem til.
Jytte, som skænkede snaps op, er også en af de frivillige Seest borgere, som gør en stor indsats for de ældre borgere på Vestervang.

Fra ældreboliger til FÆLLESSKAB
Judith Jørgensen, menighedsrådsformand Merri Vestergaard og de samvirkende menighedsplejers konsulent Annette Langdahl mødtes en dag om at puste liv i Vestervangs lille hygge Cafe. Det er lykkedes over al måde!
Judith Jørgensen har nemlig med hjælp fra de frivillige Jytte og Anne siden ledet den ugentlige café på Vestervang, Holbergsvej. Det er eftermiddage med sang, fortællinger, oplæsning af dansk litteratur! naturligvis er der også kaffe og kage! Vi snakker om hvad der rør sig blandt de, der møder frem. Sorger og glæder bliver delt. Alle åbner sig og har megen glæde af fælles samvær! Du kender beboerne hinanden godt, er hjælpsomme over for hinanden og optaget af hinandens ve og vel. Der er altid en varm og dejlig stemning når vi mødes. Fødselarer giver kaffebord med en lille drink til.
 

Udflugter
Vi har hver sommer taget en tur til 'Kolding miniby i Geografisk Have, hvor vi har set os omkring, drukket kaffe/te og spist kager til. Vi har også været på udflugt til 'Klokkemuseet og Skolemuseet, og sluttet denne tur i Ødis kirke, hvor sognepræst Borgny Brünings Hansen fortalte om kirkens historie. Vi arrangerer transport og deltager i sogneeftermiddage i Seest Sognehus. Her er fællesengagementer for de samvirkende menighedsplejer i Jens Holms Hus med fællesspisning og kaffebord. Gennem formidling ved menighedsplejens koordinator Annette Langdahl deltager et par beboere hvert forår i en uges ophold på 0ude Strand Højskole.

 


Højtid og snaps

Hvert år holder vi julefrokoster og påskefrokost. Det er vi rigtig glade for. Som livsnydere vil beboerne gerne have sild og en snaps og dele det i fællesskab. Af og til er der fællesspisning med hovedret med vin, dessert og kaffe. En filmaften med Ib Schønberg vakte minder !
Vi bliver også glade, når nogle melder sig til at komme på besøg og underholde os, som når Annette, Merri eller Borgny dukker op med sin guitar. "Du er velkommen til at komme en torsdag og underholde lidt" !


En stor tak for gæstfriheden og en hyggelig eftermiddag sammen med jer i cafe Vestervang.
Kurt Schmidt, Judith Jørgensen (red. af Kristina Nilsson).