Den 2. søndag i advent holder vi den traditionsrige gudstjeneste “De Ni Læsninger” i kirken, hvor læsninger fra Biblen, vekslende med musik, soloindslag og fællessang er med til at sætte rammen om julens store fortælling. Ved gudstjenesten medvirker vores faste organist Jens Ulrich Kiilstofte og sopran Anna Wierød med de musikalske indslag.
Efter gudstjenesten er der kirkekaffe i Sognehuset, hvor alle er velkomne.
