Vi inviterer til en helt særlig oplevelse i Seest kirke. Vi får besøg af strygertrioen Trio Col Basso, der skaber fortællinger, som forbinder publikum og musikere gennem udtryksfuldt klassisk repertoire.
H.C. Andersens Snedronningen er en fortælling om venskab, mod og identitet. På trods af, at det næsten er 200 år siden, at H.C. Andersen skrev eventyret, er dets temaer, kærlighedens kraft og kampen mellem det gode og det onde, evigt relevante.
Sideløbende med fortællingen bliver eventyret vakt til live gennem eventyrlig og bevægende musik af b.la. Beethoven, Kodály, Schubert, Strauss og et værk af Britta Byström, særligt komponeret til trioen.
Tilmelding her på siden eller til kirkekontoret tlf: 75524707 senest den 30. september kl. 11.30.
Entre 50 kr.
Børn under 18 år og studerende (fremvisning af studiekort) 25 kr.
Sted: Seest kirke, Kirketoft 4
